♀ + ♂ = ♥

Vil skrive et indlæg om mit kærlighedsliv. Hope u like.

Fik første kæreste i 2. klasse, intet seriøst. Vi slog aldrig op, før vi snakkede om at vi egentlig var kærester i 3. klasse. Så blev vi kærester igen lidt senere (hvor vi vidste det). Han slog op med mig gang efter gang, og jeg var så forelsket i ham - at når han spurgte, eller rent faktisk tiggede og bad om at vi skulle være kærester igen, sagde jeg ja. Så, 2. til 4.-5. klasse var der ikke andre end ham. Med op og ned ture selvfølgelig. Men når han så slog op, gik der som regel ikke mere end nogle uger før han ville have mig tilbage. Drenge, tsk. Ej, det var nok bare alderen vi var i. Men når jeg tænker over det, har jeg ikke fortrudt at jeg brugte så meget tid på ham, vi havde det godt når vi så var sammen.

I slutningen af 6. klasse fik jeg så en anden kæreste. Det var et godt forhold, vi var kærester på turen til Bornholm med årgangen - så det var en god tur. Har intet fortrudt. Vi var vist nok kærester i ca. 4 måneder eller sådan noget. Forholdet sluttede, ikke godt.. Jeg kan ikke engang forklare det - for så bliver det her indlæg aldrig færdigt. Jeg slog op, fortrød det kort efter. Det tog lang tid at komme over ham, men det gik. Nu er vi venner. Forholdet sluttede 2 dage før vi skulle starte i skole efter sommerferien.

Sommerferien 2011, fik mig og Emil noget sammen. Vi har altid gået på årgang sammen, bare ikke sådan rigtig snakket meget og sådan. Måske lidt i 7. klasse, som venner. Vi var tit sammen i sommerferien, så tit vi overhovedet kunne komme til det. Han spurgte fredag d. 5. August. Vi har allerede oplevet meget sammen, og jeg elsker ham virkelig højt. Jeg vil ikke dumme mig denne gang, det gør jeg bare ikke! Jeg dummer mig altid i forhold, laver et eller andet fuldstændig skudt i hovedet - søger efter de mindste små fejl eller selv opfinder nogle. Tror det er for godt til at være sandt, og så ødelægger jeg det. Men det sker ikke.
Emil er noget af det bedste der er sket for mig, han kan virkelig gøre mig glad. Så er der det, at han skal på efterskole i 9. klasse, allerede.. Bare tanken om det, kan få mig til at græde. Jeg vil ikke give slip. Men jeg ved inderst inde, at forholdet ikke holder når han skal på efterskole. Jeg tror at vores forhold kommer til at vare længe, og hvis vi stadig er kærester når han skal på efterskole, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Som min mor sagde: "Der skal to, til kærlighed".