Alt går sådan lidt op og ned fortiden, lige så snart man har noget at være glad over, kommer der noget jeg kan være rigtig trist over. Kan ikke kende mig selv længere, er helt forvirret. Familie, gymnastik, skole, søvn, lektier, veninder, kæreste, model ting - jeg er ikke sådan rigtig stresset tror jeg, jeg er bare meget sjældent alene. Det er vigtigt man også giver sig tid til at være alene, og det er nok også lidt min egen skyld at jeg har det sådan, men hvordan jeg kan gøre det anderledes, ved jeg ikke. Jeg kan ikke opgive nogle af de ting 

jeg laver. 

Jeg er blevet så forsigtig, jeg gør ikke noget som jeg ikke føler mig sikker i. Egentlig har det altid været en af mine svageste sider, bare at springe ud i tingene, og ikke være så forsigtig. 

Jeg har mine fejl, og jeg må jo bare lære at leve med dem. Jeg er så langt fra perfekt, og jeg er ikke god til at rose mig selv. Jeg gider faktisk ikke skrive alle mine fejl her, det vil bare kede jer. Jeg kan finde mange ting ved mig selv, som jeg ville ønske jeg kunne gøre så meget bedre. 

xoxo.